Opskrifter med ‘Nescafé’
loading...
Nøøj, det er ikke for børn. Til gengæld er disse lækre kager til alle os voksne som elsker en god Irish coffe. kaffen og whiskeyen smages tydeligt i kagerne, og de vil sagtens kunne bruges som dessert efter en god middag. Men husk lige at bage noget andet til børnene ![]()
Irish-coffee cakes
| 100 Gr. | Smør |
| 2 stk. | Æg |
| 230 Gr. | Brun farin |
| 1 Spsk. | Nescafe`pulver |
| 120 Gr. | Hvedemel |
| 4 Spsk. | Cacao |
| ½ Dl. | Whiskey |
Hvid chokolade overtræk
| 100 Gr. | Hvid chokolade |
| 1/4 Dl. | piskefløde |
Sådan gør du
Irish-coffee cakes
Start med at smelte smørret, så kan det afkøle lidt mens du laver noget af det andet. Pisk æg, brun farin og nescafe`pulver, til det bliver let og skummende. Bland hvedemel og cacao og sigt det i æggeblandingen og vend det forsigtigt sammen. Bland herefter det smeltede smør og tilsidst whiskeyen i.
Fordel dejen i 8-10 store muffinsforme, der fyldes næsten op til kanten. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 200o C i 17- 20 minutter på midterste ovnrille. Mærk efter 17 minutter, med en kødnål eller strikkepind, om kagerne er færdige, eller om de skal have de sidste par minutter i ovnen.
Hvid chokolade overtræk
Når kagerne er helt afkølede, overtrækkes kagerne med hvid chokoladeovertræk, som laves ved at du smelter Hvid chokolade og fløde sammen over vandbad og rører sammen til en cremet masse. Lad cremen stå i køleskabet 5-10 minutter så er det nemmest at styre når du skal overtrække kagerne.
Lige inden servering pyntes kagerne med en top flødeskum og lidt revet mørk chokolade.
Tips og tricks
Alkohol fordamper ved 100o C, og jeg skal selvfølgelig ikke være dommer over om dine børn må spise kagerne eller ej, hvis de kan lide dem ![]()
Husk at piske æggemassen godt, det er luften du pisker i, som skal få kagerne til at hæve lidt, der er ikke andre hævemidler i.
Hold øje med kagerne i ovnen, de kan pludselig blive mørke på toppen.
loading...
loading...
Denne kage er ikke, som Snickerskagen jeg har opskrift på et andet sted på sitet, opbygget på samme måde som slikbaren den er opkaldt efter. Der er hakkede Mars bar i, hvilket giver en karamelagtig smag: den smager ikke som Mars og dog….. Den er dejlig sød og jeg vil mene, at du sagtens kan servere den som alternativ for lagkage, hvis du synes, at du er blevet lidt træt af lagkager.
Marskage
| 2 Tsk. | Nescafé pulver |
| 2 spsk. | Kakao |
| 2 spsk. | Kogende vand |
| 175 Gr. | Blødt smør |
| 175 Gr. | Rørsukker |
| 2 Hele | Æg |
| 200 gr. | Hvedemel |
| 2 Spsk. | Sirup |
| 2 tsk. | Bagepulver |
| 4 Spsk. | Mælk |
| 100 Gr. | Mars bar |
Glasur
| 100 Gr. | Mars bar |
| 50 Gr. | Smør |
| 2 Spsk. | Mælk |
| 75 Gr. | Flormelis |
Sådan gør du
Marskage
Opløs Nescafé og kakao i det kogende vand, i en lille skål eller kop, indtil det bliver til en tyk masse. Hæld det i en større skål med smør, rørsukker, æg, hvedemel, sirup, bagepulver og mælk, og rør godt i 3 – 5 minutter med elpisker eller røremaskine. Hak Mars barene fint, og vend dem i dejen til sidst.
Hæld dejen i en velsmurt springform, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1800 C i 35 – 40 minutter på midterste ovnrille.
Glasur
Mens kagen afkøler på bordet, laves glasuren. Hak Marsbarene i mindre stykker og smelt dem med smør og mælk i en lille gryde, ved svag varme under konstant omrøring. Når massen er blevet ensartet tages gryden af varmen og flormelisen sigtes i massen lidt efter lidt til det er helt opløst.
Glasuren smøres på kagen, mens den stadig er let lun, og der pyntes med lidt groft revet mørk chokolade efter smag.
Tips og tricks
En alm. Marsbar vejer 51 gr. så 4 Mars barer til kagen passer.
Marsbarene er nemmest at skære hvis de er kolde og med en meget skarp kniv.
Det er vigtigt, at der ikke er for meget varme under, og at der røres hele tiden, mens du laver glasuren. Ellers får glasuren en lidt bitter eftersmag.
Hold resten af familien ude af køkkenet, mens du bager. Ellers risikere du lige pludseligt ikke at have nok Mars til kagen.
loading...