Indlæg

Mexicansk kanelkage

Mexicansk Kanelkage

Denne opskrift på Mexicansk Kanelkage, har min yngste søn haft med hjem fra sin skole, fordi han synes kagen smagte sååå godt.

Og det har har han ret i.

Kagen er dejligt sød og har alt det, der skal til i en god kage, banan, chokolade og kanel.

Mexicansk Kanelkage

 260 Gr. Chokoladespåner
 300 Gr. Brun farin
 4 Tsk. Kanel
 200 Gr. Blødt smør
 300 Gr. Sukker
 2 Stk. Æg
 4 Stk. Bananer
 4 Spsk. Creme Fraiche
 2 Spsk. Fløde
 400 Gr. Hvedemel
 11/2 Tsk. Bagepulver
 11/2 Tsk Natron
 1 Tsk Salt

Sådan gør du

Start med at blande chokoladespåner, brun farin og kanel i en skål for sig selv, og stil det til side til senere. Pisk blødt smør, sukker og æg til det er lyst og luftigt. Mos bananerne, og bland dem i æggemassen med creme fraiche og fløde. Bland hvedemel med bagepulver, natron og salt, og vend det i banandejen, til en ensartet, lidt tyk dej.

Hæld lidt mere end halvdelen af dejen i en lille bageform, ca. 25 x 30 cm. beklædt med bagepapir. Drys haldelen af kaneldrysset over bunden, og fordel resten af dejen forsigtigt henover. Drys resten af kaneldrysset over kagen, og bag den i en forvarmet ovn ved 175C i 40-45 minutter på midterste ovnrille.

Tips og trick

Mærk efter med en kødnål, om kagen er færdigbagt. Der må ikke side ubagt dej på, når du trækker nålen op af kagen.

Kagen er meget sød, så server den i små stykker.

GD Star Rating
loading...
Kaffe-kage

Kaffekage

Opskriften på denne dejlige kaffekage, har jeg fået af Marianne, en af sidens flinke brugere.

Den er dejligt luftig, og kunne være et godt alternativ til den traditionelle chokoladekage.

Den er nem at lave, og både børn og voksne er vilde med den.

Du kan selv justere kaffesmagen, alt efter hvor stærkt du laver kaffen.

Kaffekage

300 Gr. Blødt Smør
3 Dl. Sukker
4 Stk. Æg
320 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Kanel
1 Tsk. Bagepulver
1 Tsk. Natron
½ Tsk. Salt
3 Dl. Kold, Stærk kaffe

Sådan gør du

Pisk blødt smør og sukker til det er let, luftigt og cremet. Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt og meget efter hvert æg. Bland Hvedemel, kanel, bagepulver, natron og salt og vend det, med en palet, i æggemassen, skiftevis med kaffen.  Hæld dejen i en smurt eller beklædt med bagepapir, form ca. 40 x 25 Cm. og bag kagen i en forvarmet ovn ved 200o C i 25 – 30 min. på midterste ovnrille. Mærk efter ved at stikke en kødnål i midten af kagen, hvis der ikke hænger ubagt dej ved, er kagen færdig.

Lav en glasur af kaffe og flormelis og fordel over kagen mens den stadigt er varm.

Tips og tricks

Jeg lavede min kaffe af 3 dl. vand og 3 store spsk. Nescafé.

Min yngste søn stejlede lidt ved tanken om kaffeglasur, så jeg lavede alm. hvid glasur til ham og lagde på noget af kagen, det smagte også dejligt.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt  det er at piske, piske, piske, mellem hvert æg 🙂 

GD Star Rating
loading...

Jule chokoladeknas

Opskriften på disse jule chokoladeknas er en af de nyere opskrifter på julesmåkager, som er blevet en familiefavorit hos os.
De er dejligt sprøde, og da vi elsker chokolade hjemme hos os, er de et klart hit. Og så er de dejligt nemme at bage, hvilket kun gør det hele bedre, især op til jul.

GD Star Rating
loading...
Muffins med chokolade og havre

Muffins med havre og chokolade

Disse muffins kan måske umiddelbart se og også lyde som om, de er den sunde af slagsen.

Men kigger man på ingredienslisten, opdager man at det ikke helt er tilfældet. til gengæld ligger de godt i maven, så man spiser ikke så mange af dem, som hvis det var nogle af de noget lettere af slagsen.

Hov.. huskede jeg at at nævne at de selvfølgelig er super lækre, til en kop eftermiddagsthe, eller til aftenkaffen. 🙂

Muffins med havre og chokolade

125 Gr. Smør
185 Gr. Hvedemel
125 Gr. Grahamsmel
150 Gr. Havregryn
1/4 Tsk. Salt
½ Spsk. Natron
50 Gr. Hakket Chokolade
125 Gr. Brun farin
125 Gr. Sukker
3 Stk. Æg
3/4 Dl. Kærnemælk
½ Citron

Sådan gør du

Start med at smelte smørret for svag varme. Hak chokoladen, ikke for groft. Stil begge dele lidt til siden til senere brug. Bland hvedemel og natron og sigt det ned i en skål. Tilsæt grahamsmel, havregryn, salt, begge slags sukker, og den hakkede chokolade og bland det sammen med en ske, ikke i røremaskine, det støver helt vildt. I en anden skål blandes smeltet smør, æg, kærnemælk, og saften af den ½ citron, og piskes let , til æggene lige er pisket ud. Bland nu de våde og de tørre ingredienser, og rør til dejen er ensartet og de tørre ingredienser er rørt ordenligt ud i det våde.

Fordel dejen i 15 store muffinsforme. Fyld kun formene 2/3 op, da muffins hæver en del. Drys lidt havregryn på toppen, og bag muffins ved 1800 C i en forvarmet ovn i 18 – 20 minutter, på midterste ovnrille.

Tips og tricks

Du kan skifte chokoladen ud med rosiner, hvis du vil have lidt bedre samvitighed.

Du kan skifte citronsaft ud med appelsinsaft.

Dejen er ikke flydende, og skal derfor ligesom trykkes lidt ned i formene med en ske

GD Star Rating
loading...
Red velvet kage | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Red velvet kage

Denne Red Velvet kage blev jeg nødt til at prøve efter at have set nogle amerikanske bageprogrammer. Der var de godt nok i cupcake form, men de blev til gengæld bagt i hver eneste program. Jeg har valgt at lave den i lagkage form, og det er bestemt en dejlig kage, især hvis man er vild med den luftige frosting. Min Red Velvet kage blev ikke så rød, som jeg gerne ville, men det skyldes nok at at jeg brugte rød frugtfarve og ikke rød pasta. Det vil jeg prøve næste gang.

Red velvet kage

120 Gr. Blødt smør
300 Gr. Sukker
2 hele Æg
20 Gr. Kakao
300 Gr. Hvedemel
2 spsk. Rød frugtfarve
2 Tsk. Vanillie essens/aroma
2½ Dl. Kærnemælk
1 Tsk. Natron
3 Tsk. Hvidvinseddike

 

 

 

 

 

 

 

 

Frosting

100 Gr. Blødt Smør
500 Gr. Flormelis
200 Gr. flødeost natural

 

 

 

 

Sådan gør du

Red velvet Kage

Pisk blødt smør og sukker godt sammen til den får en luftig og cremet konsistens. Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt efter hvert æg. Bland kakao, hvedemel . I en anden skål blandes kærnemælk, vanilliessens og rød frugtfarve. Sigt nu melblandingen i æggemassen, skiftevis med kærnemælksblandingen og vend forsigtigt mellem hver tilsætning. bland natron med hvidvinseddike og lad det bruse af, og vend i dejen tilsidst.

Hæld dejen i en velsmurt springform og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 35 – 40 minutter på nederste ovnrille. Mærk efter med en kødnål eller strikke pind om kagen er færdig, ellers giv den 5 minutter mere.

 

Frosting

Når kagen er helt afkølet laves frosting ved at blande let blødt smør og flormelis til det ligner revet parmesanost. Tilsæt flødeost natural og pisk kraftigt og længe til det får en let og cremet konsistens.

Del kagen i tre lag med en skarp kniv og fordel  knap 1/3 af frostingen mellem hvert lag og afslut med at smørre det sidste af frostingen over hele kagen.

 

Tips og tricks

Kagen har mange anvendelser. Den kan pyntes med flag og bruges til fodbold eller håndboldlandskampen. Eller bages i en hjerteform og pyntes med sukkerhjerter til valentinsdag. Man kan også tilsætte hakkede jordbær til frostingen og servere på en dejlig sommerdag i haven.

Kagen skal opbevares på køl efter den er blevet overtrukket med frosting.

GD Star Rating
loading...
Cookies med Daim | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Cookies med Daim

Disse cookies er dejligt sprøde, og man kan sagtens smage, at der er Daim i. De er nemme at lave, og en klar favorit for alle slikmunde.

Cookies med Daim

150 Gr. Daimbar
200 Gr. Blødt smør
100 Gr. Brunt farin
60 Gr. Sukker
1 Helt Æg
3 Spsk. Vand
300 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Vanilliesukker
1 Tsk. Natron

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at hakke Daimbarrene i mindre stykker. Skær den bløde smør i mindre stykker og rør det godt sammen med brun farin, sukker og æg til en ensartet masse. Tilsæt vand og hakket Daim, og rør sammen. Bland Hvedemel, natron og vanilliesukker, sigt det i dejen, og rør godt sammen.

Tril dejen til 45 – 50 kugler. Læg kuglerne på bageplader beklædt med bagepapir, med god plads mellem. Tryk kuglerne rimeligt flade.

Bag cookies med Daim i en forvarmet ovn ved 2000 C i 7-8 minutter, på midterste ovnrille, til de tager lidt farve. 

Køl cookies med Daim af på en rist.

 

Tips og tricks

Jeg hakker Daimbarrene, ved at lægge dem i en frysepose og hakkke dem med min kødhammer.

Lad cookies stå på bladepladen i et minut efter du har taget dem ud af ovnen, så er de nemmere at flytte over på risten, og køle helt af.

Husk at opbevare cookies i en tætlukket kagedåse.

GD Star Rating
loading...
Peanut cookies | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Peanut cookies

Jeg er helt vild med de peanut kager, man kan købe i butikkerne, men jeg vil da hellere bage dem selv. Derfor fandt jeg denne opskrift på peanut cookies, som er mindst lige så gode som de købte. Og så har man glæden ved selv at have bagt dem, og vide hvad der er i.

Peanut cookies

120 Gr. Peanutbutter
12o Gr. Blødt smør
120 Gr. Sukker
120 Gr. Brun farin
1 Helt. Æg
175 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Natron
½ Tsk Bagepulver
75 Gr Peanuts
75 Gr. Chokolade

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Peanutbutter og smør røres sammen. Brun farin og sukker tilsættes og røres godt sammen med. Chokoladen hakkes og røres i sammen med de øvrige ingredienser.

Dejen sættes på bageplader beklædt med bagepapir, med to teskeér, i små toppe. Dejen er ikke helt sammenhængende, men saml toppene så godt som muligt, så skal de nok flyde sammen når de bliver bagt. Giv plads mellem toppene, de flyder lidt ud i ovnen. Der bliver ca. 50 Cookies af denne portion.

Bag Peanut cookies i en forvarmet ovn ved 1750 C  i 12-14 minutter, på midterste ovnrille, til de er let gyldne i kanten.

Lad Peanut cookies afkøle let, i ca. 5 minutter på bagepladen, inden de flyttes over på en rist og bliver helt kolde.

 

Tips og tricks

Man bruger alm. saltede ristede peanuts til denne opskrift.

Man kan tilsætte lidt ekstra peanuts efter smag.

Det er vigtigt, at Peanutcookies lige afkøler let på bagepladen, inden du flytter dem over på risten. Ellers er de så bløde, at de går i stykker når du flytter dem. Flyt dem over på risten, efter ca. 5 minutter, og blive helt kolde for at sikre at de bliver sprøde som cookies skal være.

Opbevar dem i tætsluttende kagedåser.

GD Star Rating
loading...
Banankage med chokolade | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Banankage med chokolade

Banankage er endnu en af klassikerne, som de fleste kender. den er nem at lave og de fleste har lige det stående , som skal til for at bage banankagen.

Banankage

360 Gr. Blød margarine
360 Gr. Sukker
6 Hele Æg
360 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
2 Tsk. Natron
2 Tsk. Vanilliesukker
2 Tsk. Kanel
150 Gr. Mørk chokolade
4 Stk. Bananer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Rør den bløde margarine med sukker, til det bliver luftigt og skummende. Tilsæt æggene, et af gangen. Pisk godt og grundigt efter hvert æg.

Hvedemel, bagepulver, natron, vanilliesukker og kanel blandes og sigtes i æggemassen, og det vendes sammen med en palet.

Chokoladen hakkes groft og bananerne moses, og det vendes sammen med resten af dejen.

Banankagen bages i en mindre smurt/beklædt med bagepapir bradepande ca. 26cm x 39cm, i en forvarmet ovn ved 2000  C i 40 – 45 Minutter på ovnens midterste rille.

Når banankagen er kold, kan den overtrækkes med smeltet chokolade, eller kakaoglasur.

 

Tips og tricks

Det er vigtigt at piske MEGET mellem hvert æg. Det er det, som giver en lækker luftig banankage, frem for en tung lidt kedelig kage. Vend de øvrige ingredienser i med let hånd efter æggene, så du ikke pisker den gode luft ud af massen igen.

Mærk efter om kagen er færdigbagt, ved at stikke en kødnål eller strikkepind midt i kagen, når du tager den ud af ovnen. Hvis der sidder dej på nålen/pinden, så skal banankagen have et par minutter mere i ovnen.

GD Star Rating
loading...
Squash kage | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Squashkage

Denne kage er dejlig svampet og utroligt nem at lave. Den er god til eftermiddagsthéen, eller aftenskaffen, eller hvornår man lige har lyst til noget sødt og krydret.

Squashkage

250 Gr. Sukker
350 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Vanilliesukker
1 Tsk. Natron
2 Tsk. Bagepulver
1 Tsk. Salt
2 Tsk. Kanel
2 Dl. Olie
3 hele Æg
400 Gr. Revet squash
50 Gr. Hakket valnødder

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Bland sukker, hvedemel, vanilliesukker, natron, bagepulver, salt og kanel i en skål. Pisk æggene let sammen og tilsæt dem til de tørre ingredienser, sammen med olie,  fintrevet squash( med skræl) og hakket valnødder. Rør det hele sammen til en ensartet dej og  hæld det i en lille smurt eller beklædt med bagepapir bradepande og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 45-50 minutter, på ovnenes midterste rille.

 

Tips og tricks

Du kan undlade valnødderne, hvis du ikke bryder dig om dem.

Du kan tilsætte 100 Gr. rosiner, hvis du kan lide det.

I vores familie kan vi lide at smøre hvid glasur på.

I Squash sæsonen, rev min kære mor altid en stor mængde squash og delte op i portioner til sqaush kagen til at fryse ned. Så havde hun altid til at hun lige kunne bage en squashkage, også uden for sæsonen

GD Star Rating
loading...
Gulerodskage | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Gulerodskage

Gulerodskagen er endnu en af de kager, som de fleste kender og elsker. Smagen er på én gang krydret men også sød, og gulerødderne er mere for at gøre kagen svampet, end for smagen.

Jeg skriver opskriften med en glasur lavet på flødeost, men i vores familie kan vi bedst lide kagen med almindelig hvid glasur, lavet på flormelis og vand.

Gulerodskage

300 Gr. Brun farin
2 Dl. Olie
4 Hele Æg
275 Gr. Hvedemel
2 Tsk. Bagepulver
½ Tsk. Salt
1 Tsk. Natron
2 Tsk. Kanel
1 Tsk. Vanilliesukker
375 Gr. Revet gulerod

Flødeost glasur

200 Gr. Flødeost natural
2 Spsk. Vand
1 Dl. Flormelis
2 Tsk. Citronsaft

Sådan laver du gulerodskagen

Gulerodskage

Rør brun farin og olie godt sammen. Pisk æggene i, ét ad gangen, og husk at piske godt og længe mellem hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, salt, natron, kanel og vanilliesukker og sigt det det i æggemassen, tilsæt de fintrevne gulerødder, og vend det hele sammen til en luftig ensartet dej.

Hæld dejen i en lille smurt eller beklædt med bagepapir bradepande og bag kagen i en opvarmet ovn ved 1750 C i ca. 50 minutter på ovnens midterste rille

Flødeost glasur

Rør alle ingredienserne sammen, og smør glasuren på kagen, når den er kold.

Tips og tricks til en god gulerodskage

Husk, at det er vigtigt at piske meget og længe mellem hvert æg. Så får du en lækker og luftig kage. De tørre ingredienser og revne gulerødder skal kun lige vendes i med en palet, så den gode luft ikke slåes ud af dejen igen.

GD Star Rating
loading...