Indlæg

Makronsnitter | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Makronsnitter

Disse skønne makronsnitter er, trods de 3 arbejdsgange, utroligt lette at lave. Og så smager de helt fantastisk. Snitterne er dejligt søde og ligger lidt tungt i maven, så sådan en portion rækker langt.

Bund

450 Gr. Hvedemel
250 Gr. Smør
250 Gr. Rørsukker
2 Tsk. Bagepulver
4 Stk. Æggeblommer

 

 

 

 

Fyld

2 Dl. Rød marmelade
150 Gr. Mørk Chokolade

 

 

Top

250 Gr. Marcipan
500 Gr. Flormelis
1 Tsk. Mandelessens
4 Stk. Æggehvider

 

 

 

Sådan gør du

Bund

Bland Hvedemel, Rørsukker og bagepulver. Lad smørret blive lidt blødt og skær det i små tern. smuldr smørret ind i melet til det ligner revet ost. Rør æggeblommerne i smørsmuldret, ikke til en  fast dej, men bare så æggeblommerne er fordelt til en smuldredej.

Fordel smulderdejen i en bageform ca. 38 x 25 cm.  beklædt med bagepapir, og tryk det jævnt sammen med en ske eller lignende.

Bag bunden i en forvarmet ovn ved 175C i 15 minutter på midterste ovnrille.

Fyld

Mens bunden bager, hakkes  eller rives chokoladen fint. Når bunden er færdig bagt,  fordeles marmeladen og den hakkede/revne chokolade jævnt over hele bunden.

Top

Riv marcipanen groft, og bland det med flormelis, æggehvider og mandelessens. Bare til det er blandet sammen.

Fordel massen i dryp oven på  marmelade – chokoladefyldet. Du Skal ikke hælde det hele ud og prøve at fordele det, så bliver det noget værre klister at stå med.

Sæt kagen ind i ovnen,  skru op på 200C, og bag i 20 minutter, til toppen er blevet gylden.

Lad kagen køle helt af inden du skærer den i ikke for store snitter.

 

Tips og tricks

Jeg starter med at hakke chokolade og rive marcipan inden jeg gør noget af det andet, så bliver der ingen stress undervejs.

Jeg har brugt jorbærmarmelade, men har du en anden rød marmelade favorit, kan du bruge den.

Det er vigtigt at du ikke forsøger at smørre eller trække toppen ud over marmeladen. Dryp det jævnt tæt med en ske, så skal det nok fordele sig.

GD Star Rating
loading...
Adventskage med revet chokolade | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Adventskage med revet chokolade

Denne opskrift på adventskage med revet chokolade, hedder i min oprindelige opskrift helt tilbage fra skolekøkkenet, Plumkage. Men den har nu ikke noget med den rigtige plumkage at gøre.

Ikke desto mindre er den blevet en adventstradition hjemme hos os.

Den er dejlig let at bage, så du kan sagtens lige nå det, sammen med julepynten og alt det andet, du lige skal nå op til første søndag i advent.

Og den søde smag fra mandelessensen og chokoladen giver en skøn start på alt det dejlige julebag, jultiden ellers byder på.

God fornøjelse og velbekomme! 🙂

Adventskage med revet chokolade

125 Gr. Sukker
125 Gr. Blødt smør
2 Hele Æg
150 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Vanilliesukker
1 Tsk. Bagepulver
1 Tsk. Mandelessens
½ Dl. Mælk
100 Gr. Groftrevet chokolade

Sådan gør du

Pisk blødt smør, sukker og æg grundigt og meget sammen. Hvedemel, vanilliesukker og bagepulver blandes, og mælk og mandelessens blandes. Det hele tilsættes æggemassen, start med at røre det sammen på lav hastighed , sæt derefter hastigheden op og rør i mindst 1 minut. Tilsidst vendes den revne chokolade i med en palet.

Dejen hældes i en lille smurt brødform, 0,75 – 1 liter, formen må kun fyldes 2/3 del op. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 1700 C i 45 – 50 minutter på nederste ovnrille. Mærk efter om kagen er ordentligt bagt, ved at stikke en kødnål eller strikkepind i midten af kagen, hvis der følger rå dej med pinden op, så skal kagen have nogle flere minutter.

Tips og tricks

Chokoladen skal rives og ikke hakkes, da den ellers kan finde på at falde til bunden af kagen under bagningen.

Man kan tilsætte 50 – 75 gr. finthakket nødder, hvis man kan lide det.

Kagen kan overtrækkes med chokolade, men så spar lidt på chokoladen i selve kagen.

Mælken kan udskiftes med appelsinsaft

GD Star Rating
loading...
Makron muffins | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Makronmuffins

Søde, bløde, sprøde og små, det må være overskriften på disse små muffins med makroner. De er ligesom makroner; sprøde udenpå toppen og bløde og lidt seje indeni, dog uden at klistre i tænderne. Endnu en rigtig børnefavorit, der er let at lave.

Makronmuffins

125 Gr. Smeltet smør
3 Hele Æg
300 Gr. Sukker
125. Gr. Hvedemel
125 Gr: Knuste makroner
1 spsk. Mandelessens

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Start med at smelte smørret, og stil det lidt til side og køle af, men du laver det andet. Pisk æg og sukker godt sammen, til det bliver let og luftigt. Tilsæt hvedemel, knuste makroner, Mandelessens, og det let afkølede smør, og vend det sammen til en ensartet dej. fordel dejen i 25 -30 små papirsforme. Fyld formene ca. halvt op med dej. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 17 minutter på midterste ovnrille.

 

Tips og tricks

Jeg lægger papirsformene i muffinsforme af folie når jeg bager dem, så “vælter” de ikke når de bliver bagt.

Kagerne bliver ikke høje, som traditionelle muffins, tværtimod vil de se ud som de de falder lidt sammen på midten.

Man kan tilsætte hakket chokolade og/eller nødder efter smag, men husk at dejen ikke må være for varm af smørret, ellers smelter chokoladen i dejen.

GD Star Rating
loading...
Ssuperhelte muffins

Superhelte muffins

Disse flotte blå muffins vil alle superhelte og andre seje drenge blive helt vilde med. Den blå farve og den søde smag vil være en succes til drenge fødselsdagen, til fodboldkampen og andre anledninger hvor superhelte mødes.

Pynt dem med farvet krymmel, og brug blå eller grønne papirforme.

Lad drengene være med til at bestemme. Man kan få en del forskelligt pynt rettet mod drenge efterhånden, både på nettet og i velassorteret forretninger.

Opskriften har jeg taget fra giftkagen, puttet blå farve i, i stedet for grøn, og lavet dem om til muffins.

Jeg har også nogle fine lyserøde prinsesse muffins til pigerne et andet sted på siden, lavet på samme opskrift.

Nogen har også kaldt de her blå muffins for smølfe muffins. Og det kunne de vel også hedde.

Vil man hellere vil kalde dem cupcakes og putte frosting (Icing) på toppen, så gør man bare det. 🙂 

Det skal der i superhelte muffins

250 Gr. Blødt smør
250 Gr. Sukker
3 Hele Æg
250 Gr. Hvedemel
1½ tsk. Bagepulver
1½ Dl. Mælk
1 spsk.  Mandelessens
2 Spsk. Blå frugtfarve

Sådan laver du lækre superhelte muffins!

Smør og sukker piskes grundigt, til det er hvidt og skummende. Æggene piskes i hver for sig. Pisk grundigt og længe mellem hvert æg. Bland hvedemel og bagepulver, gøres nemmest med en gaffel, og bland det i æggemassen, med en ske. der må ikke piskes mere i dejen. Bland mælk, mandelessens og blå frugtfarve og vend det i dejen til en ens dejmasse.

Fyld 12-15 store muffinsforme 2/3 del op med dejen, og bag dem i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 17 minutter på midterste ovn rille.

Put glasur på muffins, når de er helt kolde.

Tips og tricks til fantastiske superhelte muffins

Man er nødt til at dække hele toppen med glasur da muffins bliver brune på toppen, når de bliver bagt. Men når man tager papiret af, og tager en bid, kan man se den flotte blå farve.

Husk at glasuren stadig skal være våd, når man vil pynte, ellers sidder pynten ikke fast. Det er nemmest hvis glasuren ikke er for tynd når den kommer på.

Jeg lægger mine papir muffinsforme i sølvforme, så “vælter” de ikke under bagningen. Man kan også putte papirformene i sin Muffins silikoneform, hvis man har sådan en.

Hvis man vil have farvet glasur, bør man købe noget pasta farve og bruge. Det farver bedre end alm. frugtfarve. Pasta farve kan bl.a. købes på nettet.

GD Star Rating
loading...
Pige / Prinsesse - Muffins / Cupcakes | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Prinsesse muffins

Disse lyserøde muffins, vil gøre lykke hos alle prinsesser og andre søde piger. Den søde smag og den fine farve vil være en succes ved fødselsdage, pyjamaspartys og alle andre anledninger. Lad pigerne hjælpe med at pynte. Man kan efterhånden få mange forskellige papirforme og andet kagepynt, så kun fantasien sætter grænsen, for hvor tøset de kan blive. Hvis du syntes du kan genkende opskriften er det fordi den er lånt fra giftkagen, tilsat rød frugtfarve istedet for grøn, og lavet om til muffins: Jeg har også nogle superhelte muffins, lavet på samme opskrift, et andet sted på siden. Om man vil putte icing (frosting) på toppen og kalde dem cupcakes, må man helt selv om 🙂 

Prinsesse muffins

250 Gr. Blødt smør
250 Gr. Sukker
3 Hele Æg
250 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Bagepulver
1½ Dl. Mælk
1 Spsk. Mandelessens
2 Spsk. Rød frugtfarve

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Skær smøret i tern, og pisk det grundigt med sukker, til det er hvidt og skummende. Pisk et æg i ad gangen, og pisk meget og længe efter hvert æg. Bland hvedemel og bagepulver og vend det forsigtigt i ægge massen. Bland mælk, mandelessens, og rød frugtfarve og bland det i de øvrige ingredienser til en ensartet dej.

Fordel dejen i 12-15 store muffinsforme. Fyld formene ca. 2/3 del op. Bag muffins i en forvarmet ovn ved 2000 C i ca. 17 minutter på midterste rille.

Når Muffins er helt kolde dækkes de med glasur og pyntes efter lyst.

 

Tips og tricks

Muffins bliver brune på toppen, når de er bagt. Derfor skal de dækkes helt med glasur. Men den fine farve kan ses så snart man tager papiret af og bider i dem.

Glasuren skal være tyk. Så er den nemmest at styre. Men husk at pynten skal på mens glasuren stadig er våd, elles sidder den ikke fast.

Hvis du vil have farvet glasur, er det en god ide`at bruge pasta farve istedet for frugtfarve. Pasta farve kan købes på nettet, og det farver bedre i glasur end alm. frugtfarve.

Læg papirsformene i sølvforme, eller i en muffins sillikoneform, hvis du har det. Så “vælter” muffins ikke under bagningen.

GD Star Rating
loading...
Gift kager | Lottebager.dk | Bageopskrifter, kageopskrifter og opskrifter på tærte m.m.

Giftkage

Denne kage er også blevet kaldt Bladan kage, men nu er den bedst kendt under navnet giftkage. Den er en favorit hos alle børn, dels på grund af den søde, lidt marcipan-agtige smag som mandelessensen giver, men selvfølgelig også på grund af den “giftigt” grønne farve.

Giftkage

25o Gr. Smør
250 Gr. Sukker
3 Hele Æg
250 Gr. Hvedemel
1 Tsk. Bagepulver
1½ Dl. Mælk
2 Tsk. Mandel essens
2 Spsk. Grøn frugtfarve

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du

Pisk smør og sukker, til det er hvidt og luftigt. pisk æggene i, et ad gangen, og pisk godt og grundigt mellem hvert æg. Bland hvedemel og bagepulver og vend det i æggemassen. Bland mælk mandelessens og grøn frugtfarve og vend det i dejen, til den er ensartet.

Hældes i en lille bradepandeform ca. 23 x 33 cm. smurt eller beklædt med bagepapir. Bages i en forvarmet ovn ved 2000 C i 25-30 minutter, på midterste ovnrille.

 

Tips og Tricks

Hjemme hos os har jeg kun drenge, derfor farver vi kagen grøn og kalder den giftkage, men man kan sagtens bruge andre farver. Man kan bruge blå farve og kalde den hav kage, eller hvis det er til pigerne, kan men bruge rød frugt farve, så bliver kagen fin lyserød, og er pludselig en ægte prinsesse kage.

Er man den Kreative type kan man dele dejen op og  putte forskellig farve i, og  hælde den sammen i lag. Hvis man forsigtigt rører med en gaffel vil lagene blande sig i flotte mønstre.

Vi putter glasur lavet af flormelis, kakao og vand på. Men det kan man jo også eksperimentere sig frem med, alt efter temaet.

GD Star Rating
loading...