Opskrifter med ‘Kakao’
loading...
Opskriften på denne lækre konfektkage med hasselnødder og karamel har jeg fået af Eva. Kagen bliver kun endnu mere fantastisk af at stå i køleskabet et par dage. Tak til Eva for en lækker kage.
Konfektbund
| 200 Gr. | Smør |
| 50 Gr. | Kakao |
| 440 Gr. | Mørk muscovadosukker |
| 2 Tsk. | Vanilliesukker |
| 2 Stk. | Æg |
| 225 Gr. | Hvedemel |
Karamelfyld
| 180 Gr. | Smør |
| 110 Gr. | Sukker |
| 2 Spsk. | Lys sirup |
| 180 Ml. | Sød kondenseret mælk |
| 175 Gr. | Ristede hasselnødder |
Chokoladeovertræk
| 200 Gr. | Mørk chokolade |
| 1 Spsk. | Olie |
Sådan gør du
Konfektbund
Kom smør og kakao i en kasserolle og og smelt det sammen over svag varme. Tilsæt muscavadosukker og rør over varmen til det er smeltet. tag gryden af varmen og tilsæt Vanilliesukker, æg og sigtet hvedemel, og rør til en ensartet masse.
Dejen fordeles i en lille form ca. 20×30 cm. beklædt med bagepapir og bages i en forvarmet ovn ved 1600 C i 20 minutter. Bunden skal virke tung og lidt klæg.
Karamelfyld
Mens kagen bager laves karamelfyld.
Start med at riste de hele hasselnødder let på en tør pande, og stil til side.
Kom kondenseret mælk, sukker, smør og sirup i en kasserolle. Tænd for svag varme og rør sammen, til smørret er smeltet. Skru lidt op for varmen og kog forsigtigt igennem under omrøring i 10 minutter, til karamellen har fået lidt farve. Tag kasserollen af varmen og tilsæt de ristede hasselnødder.
Fordel karamelfyldet over bunden, når bunden har afkølet 5 minutter.
Stil kagen i køleskabet i 30 minutter.
Chokoladeovertræk
Smelt chokoladen, tilsæt olien og rør godt sammen.
Overtræk kagen, når den har kølet af i køleskabet.
Stil kagen tilbage i køleskabet.
Tips og tricks
Kagen skal opbevares i køleskabet og serveres i små konfektstykker.
Kondenseret mælk, fås i dåser og findes på hylden med andre bageartikler i velassorteret supermarkeder.
Lad være at dække kagen over i starten, når du stiller den i køleskabet. Der vil dannes kondens , når kagen stadig er lun, som så vil dryppe ned på kagen.
Kagen skal helst have lov at stå et døgn, inden den spises.
loading...
loading...
Min ynglingssnolder er absolut M&M`s. Derfor er denne chokoladekage med hasselnødder og M&M`s også en favorit hjemme hos mig. Den er sød og lidt tung i det, og rigtig dejlig til en kop varm kaffe.
Chokoladekage med hassenødder og M&M`s
| 5 Dl. | Hvedemel |
| 5 Dl. | Sukker |
| ½ Tsk. | Salt |
| 1 1/4 Dl. | Flydende margarine |
| 2½ Dl. | Vand |
| 1 1/4 Dl- | Olie |
| 3 Spsk. | Kakao |
| 2 Stk. | Æg |
| 1 Tsk. | Bagepulver |
| 1 1/4 Dl. | Kærnemælk |
| 1 Tsk. | Vanillieessens |
| 80 Gr. | Hakket hasselnødder |
Glasur
| 1 1/4 Dl. | Flydende Margerine |
| 3 Spsk. | Kakao |
| 475 Gr. | Flormelis |
| 1 Tsk. | Vanilliessens |
| 6 Spsk. | Mælk |
| Hakket Hassenødder | |
| Hakket M&M`s |
Sådan gør du
Chokoladekage med hasselnødder og M&M`s
Bland hvedemel, sukker og salt i en skål og stil til side.
Hæld flydende margarine, vand olie og kakao i en gryde og varm op til det til det lige koger. Hæld kakaoblandingen over mel blandingen, og bland det til alt det tørre har suget det våde og blandingen er blevet jævn og uden klumper.
Pisk æg, bagepulver, kærnemælk og vanillie-essens godt sammen, og bland det med kakaoblandingen og tilsæt til sidst de hakkede hasselnødder.
Hæld dejen i en velsmurt springform, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 45 – 50 minutter på nederste ovnrille.
Glasur
Når kagen er afkølet, laves glasuren ved at den flydende margarine og kakao`en varmes op. Det må ikke koge. Tilsæt flourmelis, vanillie-essens, mælk, lidt hakkede hasselnødder og lidt hakkede M&M’s, og rør sammen til en lidt fast glasur. Smør glasuren over kagen og drys med M&M’s.
Tips og tricks
Kagen må godt være lidt blød i midten, ellers kan den virke tør.
Hvis du synes glasuren er for fast, så tilsæt lidt mere mælk.
loading...
loading...
Opskriften på disse jule chokoladeknas er en af de nyere opskrifter på julesmåkager, som er blevet en familiefavorit hos os. De er dejligt sprøde, og da vi elsker chokolade hjemme hos os, er de et klart hit. Og så er de dejligt nemme at bage, hvilket kun gør det hele bedre, især op til jul.
Jule chokoknas
| 400 Gr. | Hvedemel |
| 150 Gr. | Smør |
| 350 Gr. | Sukker |
| 25 Gr. | Kakao |
| 1 Stk. | Æg |
| 1 Dl. | Mælk |
| ½ Tsk. | Bagepulver |
| ½ Tsk. | Natron |
| 100- 200 Gr. | Chokoladeknapper |
Sådan gør du
Ælt hvedemel, smør, sukker, kakao, æg, mælk, bagepulver, og natron godt sammen til en ensartet lidt blød masse. Fordel massen i toppe på bagepapir på bladeplader, og tryk toppene flade med fingerspidserne, til de har størrelse som en femmer. Giv lidt plads mellem hver kage da de flyder ud. Der bliver 100 – 120 kager af denne portion. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 1800 C i 10 – 12 minutter på midterste ovnrille.
Når kagerne er færdige i ovnen, trækkes de straks på bagepapiret over på en rist og afkøle, hvorefter der straks lægges en chokoladeknap på hver kage, mens de stadigt er helt varme.
Tips og tricks
Du kan vælge at rulle dejen til kugler og trykke dem flade på bagepapiret, hvis du synes det er til at arbejde med dejen i hænderne. Eller kan du lave dem til toppe med to teskèer. Du kan også, hvis du som jeg, har en kagetyller, sprøjte dem ud i toppe med den. Det vigtigste er at du finder en metode du synes er nem at bruge.
Husk at chokoladeknapperne skal være helt stive og kolde igen, inden du lægger kagerne i tætsluttet kagedåse.
Jule chokoladeknas smager også godt når det ikke er jul.
loading...
loading...
Denne Red Velvet kage blev jeg nødt til at prøve efter at have set nogle amerikanske bageprogrammer. Der var de godt nok i cupcake form, men de blev til gengæld bagt i hver eneste program. Jeg har valgt at lave den i lagkage form, og det er bestemt en dejlig kage, især hvis man er vild med den luftige frosting. Min Red Velvet kage blev ikke så rød, som jeg gerne ville, men det skyldes nok at at jeg brugte rød frugtfarve og ikke rød pasta. Det vil jeg prøve næste gang.
Red velvet kage
| 120 Gr. | Blødt smør |
| 300 Gr. | Sukker |
| 2 hele | Æg |
| 20 Gr. | Kakao |
| 300 Gr. | Hvedemel |
| 2 spsk. | Rød frugtfarve |
| 2 Tsk. | Vanillie essens/aroma |
| 2½ Dl. | Kærnemælk |
| 1 Tsk. | Natron |
| 3 Tsk. | Hvidvinseddike |
Frosting
| 100 Gr. | Blødt Smør |
| 500 Gr. | Flormelis |
| 200 Gr. | flødeost natural |
Sådan gør du
Red velvet Kage
Pisk blødt smør og sukker godt sammen til den får en luftig og cremet konsistens. Tilsæt æggene et af gangen og pisk godt efter hvert æg. Bland kakao, hvedemel og natron. i en anden skål blandes kærnemælk, vanilliessens og rød frugtfarve. Sigt nu melblandingen i æggemassen, skiftevis med kærnemælksblandingen og vend forsigtigt mellem hver tilsætning. bland natron med hvidvinseddike og lad det bruse af, og vend i dejen tilsidst.
Hæld dejen i en velsmurt springform og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 35 – 40 minutter på nederste ovnrille. Mærk efter med en kødnål eller strikke pind om kagen er færdig, ellers giv den 5 minutter mere.
Frosting
Når kagen er helt afkølet laves frosting ved at blande let blødt smør og flormelis til det ligner revet parmesanost. Tilsæt flødeost natural og pisk kraftigt og længe til det får en let og cremet konsistens.
Del kagen i tre lag med en skarp kniv og fordel knap 1/3 af frostingen mellem hvert lag og afslut med at smørre det sidste af frostingen over hele kagen.
Tips og tricks
Kagen har mange anvendelser. Den kan pyntes med flag og bruges til fodbold eller håndboldlandskampen. Eller bages i en hjerteform og pyntes med sukkerhjerter til valentinsdag. Man kan også tilsætte hakkede jordbær til frostingen og servere på en dejlig sommerdag i haven.
Kagen skal opbevares på køl efter den er blevet overtrukket med frosting.
loading...
loading...
For mig kan det ikke rigtigt blive jul uden hjemmelavet havregrynskugler. Jeg har prøvet en del forskellige opskrifter i årenes løb. Men jeg er faldet mest for denne opskrift, som min yngste søn Mikkel kom hjem med fra sin skole. Den er faktisk så god, at jeg selvom jeg var blevet enig med mig selv om at jeg ikke ville lægge havregrynskugler på siden, da det jo egenlig ikke er bagværk, alligevel vil dele den med jer. :-)
Havregrynskugler
| 250 Gr. | Smør |
| 200 Gr. | Havregryn |
| 100 Gr. | Kokosmel |
| 220 Gr. | Flormelis |
| 60 Gr. | Kakao |
| 4 Tsk | Vanilliesukker |
Sådan gør du
Tag smørret af kølskabet, 10 minutter før du går igang, så det bliver lidt blødt. Skær smørret i mindre stykker, og bland det i en skål med havrgryn, kokosmel, flormelis, kakao og vanilliesukker. Bland til det er blandet godt sammen i en fast masse.
Rul massen til små kugler og vend dem i kokosmel.
Lad havregrynskuglerne stå 10 – 15 minutter, så er de klar til at spise eller lægge i en kagedåse.
Tips og tricks
Havregrynskuglerne bør opbevares let køligt.
loading...
loading...
Denne kage er ikke, som Snickerskagen jeg har opskrift på et andet sted på sitet, opbygget på samme måde som slikbaren den er opkaldt efter. Der er hakkede Mars bar i, hvilket giver en karamelagtig smag: den smager ikke som Mars og dog….. Den er dejlig sød og jeg vil mene, at du sagtens kan servere den som alternativ for lagkage, hvis du synes, at du er blevet lidt træt af lagkager.
Marskage
| 2 Tsk. | Nescafé pulver |
| 2 spsk. | Kakao |
| 2 spsk. | Kogende vand |
| 175 Gr. | Blødt smør |
| 175 Gr. | Rørsukker |
| 2 Hele | Æg |
| 200 gr. | Hvedemel |
| 2 Spsk. | Sirup |
| 2 tsk. | Bagepulver |
| 4 Spsk. | Mælk |
| 100 Gr. | Mars bar |
Glasur
| 100 Gr. | Mars bar |
| 50 Gr. | Smør |
| 2 Spsk. | Mælk |
| 75 Gr. | Flormelis |
Sådan gør du
Marskage
Opløs Nescafé og kakao i det kogende vand, i en lille skål eller kop, indtil det bliver til en tyk masse. Hæld det i en større skål med smør, rørsukker, æg, hvedemel, sirup, bagepulver og mælk, og rør godt i 3 – 5 minutter med elpisker eller røremaskine. Hak Mars barene fint, og vend dem i dejen til sidst.
Hæld dejen i en velsmurt springform, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1800 C i 35 – 40 minutter på midterste ovnrille.
Glasur
Mens kagen afkøler på bordet, laves glasuren. Hak Marsbarene i mindre stykker og smelt dem med smør og mælk i en lille gryde, ved svag varme under konstant omrøring. Når massen er blevet ensartet tages gryden af varmen og flormelisen sigtes i massen lidt efter lidt til det er helt opløst.
Glasuren smøres på kagen, mens den stadig er let lun, og der pyntes med lidt groft revet mørk chokolade efter smag.
Tips og tricks
En alm. Marsbar vejer 51 gr. så 4 Mars barer til kagen passer.
Marsbarene er nemmest at skære hvis de er kolde og med en meget skarp kniv.
Det er vigtigt, at der ikke er for meget varme under, og at der røres hele tiden, mens du laver glasuren. Ellers får glasuren en lidt bitter eftersmag.
Hold resten af familien ude af køkkenet, mens du bager. Ellers risikere du lige pludseligt ikke at have nok Mars til kagen.
loading...
loading...
Jeg ved godt, at det er så moderne med cupcakes, men jeg kalder dem nu stadig muffins. Disse muffins er rigtigt skønne, og så søde at de sagtens ville kunne bruges som en dessert med en klat vanillieis til. Min yngste søn sagde, da han smagte dem “mor, nu er det ikke længere muffins med chokolade, som er min ynglings, det er dem her :-)”
Muffins
| 50 Gr. | Blød smør |
| 150 Gr. | Sukker |
| 125 Gr. | Blød nougat |
| 2 Hele | Æg |
| 1 1/4 Dl. | Mælk |
| 125 Gr. | Hvedemel |
| 1½ Tsk. | Bagepulver |
Nougatglasur
| 200 Gr. | Flormelis |
| 1 Spsk. | Kakao |
| 75 Gr. | Blød nougat |
| 50 Gr. | Blød smør |
| 2 – 3 Spsk. | Mælk |
Sådan gør du
Muffins
Pisk smør, sukker og nougat, til det er en let cremet masse.Pisk æggene i et af gangen, husk at piske godt efter hvert æg. Vend mælken i. Bland hvedemel og bagepulver og sigt det i massen og vend dejen forsigtigt sammen. Fordel dejen i 12 store muffinsforme og bag dem i en forvarmet ovn, ved 2000 C i 20 minutter på midterste ovn rille. Sæt forsigtigt kagerne på en rist til afkøling.
Nougatglasur
Bland Kakao og flormelis og smuldr smør og nougat i. Gøres nemmest med en ske. pisk derefter med elpisker eller piskeriset på røremaskinen. Start på lav hastighed og hæld mælken i lidt efter lidt, mens du stadig pisker. Sæt hastigheden op, og pisk i mindst 5 minutter til glasuren har et cremet udseende. Du kan tilsætte lidt mere mælk hvis du synes glasuren er for fast. Men glasuren skal ikke være cremet blød i konsistensen.
Kom glasuren på når muffins er helt kolde.
Tips og tricks
Husk at der er mælk i glasuren så, kagerne skal spises med det samme når det er kommet på, eller opbevares i køleskabet.
Dejen bliver meget flydende når det kommer i ovnen, så det er en god ide`at bruge to papirforme oven i hinanden, hvis man ikke har en muffinsform af silikone eller aluminium, man kan sætte papir formen i.
Glasuren er meget sød, så prøv dig lidt frem med hvor meget du vil komme på. Den er nemmest at smøre på med en kniv.
Jeg lavede glasuren og stillede den køleskabet i en skål, til jeg skulle bruge den. Det gjorde den lidt sværere at smører på, men det hjalp lige at varme kniven jeg smurte med.
loading...
loading...
Opskriften på denne lækre kage med kirsebær minder mest af alt om en chokoladekage. Men så sætter man tænderne i de dejlige kirsebær, og det gør pludselig kagen til sin helt egen.
Man kan bruge både friske eller syltede kirsebær til denne opskrift.
Kirsebærkage med chokolade
| 400 Gr. | Friske kirsebær |
| 100 Gr. | Hakket chokolade |
| 250 Gr. | Blødt smør |
| 500 Gr. | Sukker |
| 4 Hele | Æg |
| 450 Gr. | Hvedemel |
| 50 Gr. | Kakako |
| 4 Tsk. | Bagepulver |
| 4 Tsk. | Vanilliesukker |
| 1½ Dl. | Yoghurt m/ kirsebær |
| 2½ Dl. | Mælk |
| 2 Spsk. | Kartoffelmel |
Sådan gør du
Start med at skylle de friske kirsebær, og rens dem for sten og stilke. Hak chokoladen groft.
Pisk smør og sukker grundigt sammen , til det er hvidt og skummende. Pisk herefter æggene i et af gangen. Pisk godt og grundigt efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, vanilliesukker og kakao. Sigt og vend det med en palet i æggemassen skiftevis med yoghurt og mælk. Bland kirsebærrene med kartoffelmel og tilsæt dem forsigtigt med hakket chokolade til dejen. Hæld dejen i en lille bradepande ca. 20 x 35 Cm, beklædt med bagepapir og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i ca. 1 time på midterste ovnrille. Mærk efter med en kødnål om kagen er færdig. Stik kødnålen midt i kagen, hvis der sidder dej på nålen, når du trækker den op, skal kagen have lidt længere tid i ovnen. Når kagen kommer ud af ovnen, løftes den forsigtigt op af bradepanden ved hjælp af bagepapiret, og afkøler på en rist.
Drys sigtet flormelis over kagen når den er kold.
Tips og tricks
Hvis du bruger syltede kirsebær, skal du kun bruge 375 Gr. Husk at dræne kirsebærrene for vand inden du tilsætter dem i kagen.
Man kan bruge kagen som dessert og servere den sammen med is.
Husk at piske meget efter hvert æg. Det er det, der gør kagen lækker og luftig.
loading...
loading...
Den her opskrift på chokoladekage med chokoladecreme er kagen, som er vist på mit forsidebanner. Chokoladekagen er en lidt tung kage, så den rækker til mange mennesker. Den er skøn til en god kop kaffe.
Chokoladekage
| 2 Dl. | Sukker |
| 70 Gr. | Blød smør |
| 1 | Æggeblomme |
| ½ Dl. | Lys sirup |
| 4 Dl. | Hvedemel |
| 1 3/4 Dl | Kakao |
| 1½ Tsk. | Bagepulver |
| ½ Tsk. | Salt |
| 3 Dl. | Mælk |
| 3 | Æggehvider |
Chokoladecreme
| 2½ Dl. | Kvark |
| ½ Dl. | Cremefraiche |
| 100 Gr. | Mørk chokolade |
| 1 Dl. | Kakao |
| 1 Spsk. | Vanilliesukker |
Sådan gør du
Chokoladekage
Pisk sukker og smør godt, til det er hvidt og luftigt. Pisk æggeblommen og sirup i, til massen er ensartet. Bland hvedemel, kakao, bagepulver og salt, og sigt og bland det i æggemassen, skiftevis med mælken. Pisk æggehviderne faste og stive og vend dem forsigtigt i dejen med en palet.
Hæld dejen i en velsmurt og melet springform og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 50- 60 minutter på nederste ovnrille. Mærk efter med en kødnål eller strikkepind om kagen er færdigbagt.
Når kagen er kold flækkes den til to bunde.
Chokoladecreme
Bland kvark, cremefraiche , kakao og vanilliesukker sammen. Smelt chokoladen og rør det straks i den øvrige masse til en ensartet creme.
Læg den ene chokolade bund på et egnet fad og fordel ca. 1/3 del af chokoladecremen på. Læg den anden chokolade bund oven på og fordel den resterende creme så den dækker hele kagen.
Tips og tricks
Chokoladekagen med chokoladecreme bør stå i køleskabet 3 – 4 timer inden den spises, så cremen er blevet ordentlig kold igen.
Man kan smage cremen til med lidt sukker hvis man synes den er for bitter.
Jeg har pyntet kagen med hakket hasselnødder langs kanten, men jeg tænker at man sagten kan pynte med f.eks. Friske jordbær eller flødeskum hvis man kan lide det.
Husk at hvis man vil have æggehvider ordentlig faste, må de ikke være “forurenet” med med lidt æggeblomme eller vand fra skålen, de skal være helt rene.
Man kan mærke om en kage er færdigbagt ved at stikke en kødnål i midt i kagen. Hvis der sidder dej rester på når du tager den op, er kagen ikke færdigbagt. I min ovn er denne kage færdigbagt efter 50 minutter, men da ovne kan varme forskelligt, skal den muligvis have lidt mere eller mindre i din ovn.
loading...
loading...
Denne opskrift på brownies giver en kage, som ikke er som ikke er så luftig som chokolade, men heller ikke så tung og klistret som rigtigt amerikanske brownies kan være. Jeg har puttet m&m peanuts i denne kage, men hvis man synes det appellerer for meget til børnene, kan man putte hakket valnødder i istedet.
Brownies med chokoladepeanuts
| 2½ Dl. | Flydende margarine |
| 100 Gr. | Mørk chokolade |
| 4 Hele | Æg |
| 250 Gr. | Sukker |
| 150 Gr. | Hvedemel |
| 3 Spsk. | Kakao |
| 150 Gr. | Chokoladepeanuts |
Sådan gør du
Start med at hælde flydende margarine og chokolade, brækket i mindre stykker, i en gryde. Varm op ved svag varme og rør til chokoladen er smeltet. Lad massen køle lidt. Pisk imens sukker og æg sammen, til en det er hvidt og luftigt. Bland hvedemel og kakao sammen og vend det i æggemassen med en palet. Vend til sidst chokolademassen i. Hæld dejen i en form ca. 22x 30 cm. beklædt med bagepapir. Fordel chokoladepeanutsene over kagen og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 40 minutter på midterste ovnrille.
Tips og tricks
Chokoladepeanutsene vil falde ned i kagen når den bliver bagt. Derfor skal du ikke blande dem i selve dejen, men fordele dem over kagen inden den kommer i ovnen.
Chokoladepeanutsene vil, af en eller anden uforklarlig grund blive blå, når de bliver bagt, uanset hvad farve de havde inden.
loading...