Opskrifter med ‘Æg’
loading...
Opskriften på denne lækre konfektkage med hasselnødder og karamel har jeg fået af Eva. Kagen bliver kun endnu mere fantastisk af at stå i køleskabet et par dage. Tak til Eva for en lækker kage.
Konfektbund
| 200 Gr. | Smør |
| 50 Gr. | Kakao |
| 440 Gr. | Mørk muscovadosukker |
| 2 Tsk. | Vanilliesukker |
| 2 Stk. | Æg |
| 225 Gr. | Hvedemel |
Karamelfyld
| 180 Gr. | Smør |
| 110 Gr. | Sukker |
| 2 Spsk. | Lys sirup |
| 180 Ml. | Sød kondenseret mælk |
| 175 Gr. | Ristede hasselnødder |
Chokoladeovertræk
| 200 Gr. | Mørk chokolade |
| 1 Spsk. | Olie |
Sådan gør du
Konfektbund
Kom smør og kakao i en kasserolle og og smelt det sammen over svag varme. Tilsæt muscavadosukker og rør over varmen til det er smeltet. tag gryden af varmen og tilsæt Vanilliesukker, æg og sigtet hvedemel, og rør til en ensartet masse.
Dejen fordeles i en lille form ca. 20×30 cm. beklædt med bagepapir og bages i en forvarmet ovn ved 1600 C i 20 minutter. Bunden skal virke tung og lidt klæg.
Karamelfyld
Mens kagen bager laves karamelfyld.
Start med at riste de hele hasselnødder let på en tør pande, og stil til side.
Kom kondenseret mælk, sukker, smør og sirup i en kasserolle. Tænd for svag varme og rør sammen, til smørret er smeltet. Skru lidt op for varmen og kog forsigtigt igennem under omrøring i 10 minutter, til karamellen har fået lidt farve. Tag kasserollen af varmen og tilsæt de ristede hasselnødder.
Fordel karamelfyldet over bunden, når bunden har afkølet 5 minutter.
Stil kagen i køleskabet i 30 minutter.
Chokoladeovertræk
Smelt chokoladen, tilsæt olien og rør godt sammen.
Overtræk kagen, når den har kølet af i køleskabet.
Stil kagen tilbage i køleskabet.
Tips og tricks
Kagen skal opbevares i køleskabet og serveres i små konfektstykker.
Kondenseret mælk, fås i dåser og findes på hylden med andre bageartikler i velassorteret supermarkeder.
Lad være at dække kagen over i starten, når du stiller den i køleskabet. Der vil dannes kondens , når kagen stadig er lun, som så vil dryppe ned på kagen.
Kagen skal helst have lov at stå et døgn, inden den spises.
loading...
loading...
Denne opskrift på citronmuffins er egentlig bare opskriften på Citronkagen, der er lagt i muffinsforme og toppet op med en lækker chokoladefrosting. En lækker frisk og sød kage.
Citronmuffin
| 250 Gr. | Blødt smør |
| 250 Gr. | Sukker |
| 2 Stk. | Æg |
| Saft af 2 | Citroner |
| Revet skal af 2 | Citroner |
| 50 Gr. | Chokolade |
| 250 Gr. | Hvedemel |
| 1 Tsk. | Bagepulver |
Chokoladefrosting
| 300 Gr. | Flormelis |
| 100 Gr. | Blødt smør |
| 1/4 dl. | Mælk |
| 50 Gr. | Mørk chokolade |
Sådan gør du
Citronmuffins
Pisk blødt smør og sukker godt sammen til det er Hvidt og cremet. pisk æggene i, et af gangen og pisk, pisk grundigt efter begge æggene. Riv skallen fint af citronerne og pres saften af dem. Hak chokoladen og rør det i dejen skiftevis med citronsaft, citronskal, hvedemel og bagepulver, til en jævn dej.
Fyld dejen 3/4 op i 15 store muffinsforme og bag dem i 17-20 minutter i en forvarmet ovn ved 2000 C på midterste ovnrille.
Chokoladefrosting
Start med at smelte chokoladen, og lad det køle til det er ca. stuetemperatur.
Pisk flormelis og blødt smør sammen til en “smørbolle” og tilsæt mælken. Pisk den afkølede chokolade i og pisk kraftigt, jo mere du pisker, jo mere cremet og luftig bliver frostingen.
Inden servering af muffins, topper du dem med chokoladefrosting. Mængde af frosting afhænger af din smag.
Tips og tricks
Husk at bruge økologiske eller usprøjtede citroner, når du skal bruge skallen i din kage.
Jo mørkere chokolade du bruger til din frosting, jo kraftigere bliver både smag og farve. Det anbefales at bruge 70% Chokolade. Jeg havde kun alm. kogechokolade, da jeg bagte mine,og tog billede, derfor er frostingen lidt lys.
hvis du kun vælger en “lille” klat frosting, som på mine billeder, så kan du godt nøjes med den halve portion frosting.
loading...
loading...
Min ynglingssnolder er absolut M&M`s. Derfor er denne chokoladekage med hasselnødder og M&M`s også en favorit hjemme hos mig. Den er sød og lidt tung i det, og rigtig dejlig til en kop varm kaffe.
Chokoladekage med hassenødder og M&M`s
| 5 Dl. | Hvedemel |
| 5 Dl. | Sukker |
| ½ Tsk. | Salt |
| 1 1/4 Dl. | Flydende margarine |
| 2½ Dl. | Vand |
| 1 1/4 Dl- | Olie |
| 3 Spsk. | Kakao |
| 2 Stk. | Æg |
| 1 Tsk. | Bagepulver |
| 1 1/4 Dl. | Kærnemælk |
| 1 Tsk. | Vanillieessens |
| 80 Gr. | Hakket hasselnødder |
Glasur
| 1 1/4 Dl. | Flydende Margerine |
| 3 Spsk. | Kakao |
| 475 Gr. | Flormelis |
| 1 Tsk. | Vanilliessens |
| 6 Spsk. | Mælk |
| Hakket Hassenødder | |
| Hakket M&M`s |
Sådan gør du
Chokoladekage med hasselnødder og M&M`s
Bland hvedemel, sukker og salt i en skål og stil til side.
Hæld flydende margarine, vand olie og kakao i en gryde og varm op til det til det lige koger. Hæld kakaoblandingen over mel blandingen, og bland det til alt det tørre har suget det våde og blandingen er blevet jævn og uden klumper.
Pisk æg, bagepulver, kærnemælk og vanillie-essens godt sammen, og bland det med kakaoblandingen og tilsæt til sidst de hakkede hasselnødder.
Hæld dejen i en velsmurt springform, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1750 C i 45 – 50 minutter på nederste ovnrille.
Glasur
Når kagen er afkølet, laves glasuren ved at den flydende margarine og kakao`en varmes op. Det må ikke koge. Tilsæt flourmelis, vanillie-essens, mælk, lidt hakkede hasselnødder og lidt hakkede M&M’s, og rør sammen til en lidt fast glasur. Smør glasuren over kagen og drys med M&M’s.
Tips og tricks
Kagen må godt være lidt blød i midten, ellers kan den virke tør.
Hvis du synes glasuren er for fast, så tilsæt lidt mere mælk.
loading...
loading...
Disse småkager med lime og fyld af karamel, er efter en Argentinsk opskrift og hedder oprindeligt Alfajores eller Maicenetas. Charlotte, som jeg har fået opskriften af, skriver at man nok ville kalde dem Maizena coockies. Men som Charlotte skrev til mig ” det lyder lidt bvadr” og det har hun nok ret i
. Og er der noget disse småkager ikke er, så er det “bvadr”. De er rigtigt delikate, og af den slags, som det er svære at holde med, når først man er begyndt. Tak fra én Charlotte til en anden, for en lækker opskrift.
Småkager med lime og fyld af karamel
| 200 Gr. | Hvedemel |
| 300 Gr. | Maizena |
| ½ Tsk. | Hjortetaksalt |
| 2 Tsk. | Bagepulver |
| 150 Gr. | Sukker |
| 200 Gr. | Smør |
| 3 Stk. | Æggeblommer |
| 1 Stang | Vanillie |
| 1 Tsk. | fintrevet limeskal |
| 2 Tsk. | Limesaft |
| Dolce latte | |
| Kokosmel |
Sådan gør du
Start med at blande hvedemel, Maizena og hjortetaksalt, i en skål for sig og sæt til side.
Pisk smør, og sukker godt sammen, til det er hvidt og cremet. Tilsæt æggeblommerne en af gangen og pisk meget og grundigt efter hver tilsætning, ca. 3 minutter mellem hver. Bland herefter melblandingen i, sammen med bagepulver, kornene fra vanilliestangen, limeskal og limesaft, og saml dejen til en lidt fast dej.
Lad dejen hvile køligt ½ time, så er den nemmere at arbejde med.
Rul dejen ud i ca. 5 millimeters tykkelse og stik ud i cirkler på ca. 4 cm. i diameter . Læg kagerne på bagepapir på en bageplade, og bag dem nederst i en forvarmet ovn ved 1750 Ca. 12 -15 minutter, til de lige har fået lidt farve i kanten. Lad køle af, ved at trække dem på bagepapiret over på en rist.
Når kagerne er kolde lægges samles de ved at smøre lidt Dolce latte på en bund og lægge en top på. Smør lidt Dolce latte rundt langs sidene og rul dem i kokosmel.
Tips og tricks
Istedet for Dolce latte, kan du bruge Nutella. Det synes min yngste søn, var rigtigt Nam, nam
Du kan også bruge er tyk Marmelade.
Du kan også drysse dem med flormelis. men jeg synes de er rigeligt søde, så det er ikke nødvendigt.
Hvis du ikke har en udstikker der er så lille som 4 cm., fandt jeg ud af at låget til små krydderiglas lige passer som udstikker. Bare vask det godt af inden brug.
loading...
loading...
Denne opskrift på bagt æblekage med kanel og marcipan har jeg fået af Susanne, som mente, at jeg skulle prøve den, for den er bare så fantastisk. Den er rigtigt dejlig og let at lave. En rigtig søndagskage ![]()
Bagt æblekage med kanel og marcipan
| 250 Gr. | Smør |
| 250 Gr. | Rørsukker |
| 4 Stk. | Æg |
| 250 Gr. | Hvedemel |
| 1 Tsk. | Bagepulver |
| 4 Tsk. | Vanilliesukker |
| 8 Stk | Søde saftige æbler |
Drys
| 50 Gr. | fintrevet marcipan |
| 3 Tsk. | kanel |
| 5 Spsk. | Rørsukker |
Sådan gør du
Start med at lave drys, ved at rive marcipan for sig i en lille skål. Og Bland kanel og rørsukker. så er det klart til når du skal bruge det.
Pisk smør og sukker til det bliver cremet og let. Pisk æggene i, et af gangen, pisk grundigt og meget mellem hvert æg til det bliver en luftig masse. Bland hvedemel, bagepulver og vanilliesukker, og vend det, med let hånd i æggemassen til en ensartet dej.
Skræl æblerne og del dem i kvarte. Fjern stilk og kernehus og skær hver kvart i 5 skiver.
Hæld halvdelen af dejen i en smurt, eller beklædt med bagepapir, springform. Fordel halvdelen af æblerne på dejen og drys herefter halvdelen af kaneldrysset og alt den revne marcipan på æblerne. Fordel herefter resten af dejen over, og læg de sidste æbler herpå. Tryk æblerne let ned i dejen og fordel resten af kanel drysset over.
Bag Æblekagen i en forvarmet ovn ved 180o i 1 time og 15 minutter på midterste ovn rille.
Tips og tricks
Lad være med at drysse marcipan på toppen med det sidste kaneldrys. Det bliver bare brændt og træls.
Kagen kan spises lun med cremefraiche, men er lige så god som den er ,når den er kold.
loading...
loading...
Denne opskrift på Mexicansk Kanelkage, har min yngste søn haft med hjem fra sin skole, fordi han synes kagen smagte sååå godt. Og det har har han ret i. Kagen er dejligt sød og har alt det, der skal til i en god kage, banan, chokolade og kanel.
Mexicansk Kanelkage
| 260 Gr. | Chokoladespåner |
| 300 Gr. | Brun farin |
| 4 Tsk. | Kanel |
| 200 Gr. | Blødt smør |
| 300 Gr. | Sukker |
| 2 Stk. | Æg |
| 4 Stk. | Bananer |
| 4 Spsk. | Creme Fraiche |
| 2 Spsk. | Fløde |
| 400 Gr. | Hvedemel |
| 11/2 Tsk. | Bagepulver |
| 11/2 Tsk | Natron |
| 1 Tsk | Salt |
Sådan gør du
Start med at blande chokoladespåner, brun farin og kanel i en skål for sig selv, og stil det til side til senere. Pisk blødt smør, sukker og æg til det er lyst og luftigt. Mos bananerne, og bland dem i æggemassen med creme fraiche og fløde. Bland hvedemel med bagepulver, natron og salt, og vend det i banandejen, til en ensartet, lidt tyk dej.
Hæld lidt mere end halvdelen af dejen i en lille bageform, ca. 25 x 30 cm. beklædt med bagepapir. Drys haldelen af kaneldrysset over bunden, og fordel resten af dejen forsigtigt henover. Drys resten af kaneldrysset over kagen, og bag den i en forvarmet ovn ved 1750 C i 40-45 minutter på midterste ovnrille.
Tips og trick
Mærk efter med en kødnål, om kagen er færdigbagt. Der må ikke side ubagt dej på, når du trækker nålen op af kagen.
Kagen er meget sød, så server den i små stykker.
loading...
loading...
Luciabrød, lusseboller, eller lussekatte. Disse skønne brød, der bages til luciadagen, stammer fra svensk tradition, hvor de efter sigende deles ud til Lucia natten/morgnen. Her i danmark, er vi begyndt at dele dem ud på skolerne, plejehjemmene og hvor de søde piger og drenge ellers går Lucia optog. Brødene spises som de er, og smager helt fantastisk, når de er nybagte og lige afkølet.
Luciabrød
| 25 Gr. | Gær |
| 2½ Dl. | Mælk |
| 100 Gr. | Smør |
| ½ Tsk. | Gurkemeje |
| 100 Gr. | Sukker |
| 1 Knsp. | Salt |
| 1 Stk. | Æg |
| 400 Gr. | Hvedemel |
Sådan gør du
Smelt smørret. Lun mælken til den er lillefinger varm. Opløs Gæren i mælken og tilsæt den smeltede smør. Pisk ægget sammen og tilsæt det i mælkeblandingen, sammen med gurkemeje, sukker og salt og rør let sammen. Drys hvedemelet i og rør på røremaskine eller ælt til en lidt klistret dej, lige til den kan slippe bord eller skål, tilsæt evt. lidt mere hvedemel. Dejen skal virke lidt klistret.
Lad dejen hæve i en skål i 40 minutter.
Tag dejen ud på et bor godt drysset med hvedemel og arbejd lidt mel ind i dejen til du kan arbejde med den. del dejen i 20 – 25 lige store stykke og rul hvert stykke til en fingertyk pølse, som du former til S-er på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad brødene efterhæve i 25 minutter.
Pensl brødene med sammenpisket æg og læg en rosin eller chokoladeknap i sammenføjningerne på S-erne.
Bag brødene i en forvarmet ovn ved 2400 C i 6 -7 minutter på nederste ovnrille.
Lad brødene køle på en rist.
Tips og tricks.
Fortvivl ikke fordi din dej virker noget klistret, den bliver dejlig blød og nem, når du har arbejdet lidt ekstra mel i.
Svenskerne lægger en rosin i sammenføjningerne, men jeg kan ikke lide rosiner, så jeg har brugt chokoladeknapper istedet og det er bare guf ![]()
loading...
loading...
Opskriften på denne dejlige kaffekage, har jeg fået af Marianne, en af sidens flinke brugere. Den er dejligt luftig, og kunne være et godt alternativ til den traditionelle chokoladekage. Den er nem at lave, og både børn og voksne er vilde med den. Du kan selv justere kaffesmagen, alt efter hvor stærkt du laver kaffen.
Kaffekage
| 300 Gr. | Blødt Smør |
| 3 Dl. | Sukker |
| 4 Stk. | Æg |
| 320 Gr. | Hvedemel |
| 1 Tsk. | Kanel |
| 1 Tsk. | Bagepulver |
| 1 Tsk. | Natron |
| ½ Tsk. | Salt |
| 3 Dl. | Kold, Stærk kaffe |
Sådan gør du
Pisk blødt smør og sukker til det er let, luftigt og cremet. Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt og meget efter hvert æg. Bland Hvedemel, kanel, bagepulver, natron og salt og vend det, med en palet, i æggemassen, skiftevis med kaffen. Hæld dejen i en smurt eller beklædt med bagepapir, form ca. 40 x 25 Cm. og bag kagen i en forvarmet ovn ved 200o C i 25 – 30 min. på midterste ovnrille. Mærk efter ved at stikke en kødnål i midten af kagen, hvis der ikke hænger ubagt dej ved, er kagen færdig.
Lav en glasur af kaffe og flormelis og fordel over kagen mens den stadigt er varm.
Tips og tricks
Jeg lavede min kaffe af 3 dl. vand og 3 store spsk. Nescafé.
Min yngste søn stejlede lidt ved tanken om kaffeglasur, så jeg lavede alm. hvid glasur til ham og lagde på noget af kagen, det smagte også dejligt.
Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at piske, piske, piske, mellem hvert æg :-)
loading...
loading...
Denne opskrift på Amarettokage har jeg fået af Henrik, en af Lottebager.dk’s mange brugere, som har været så rare at indsende opskrifter. Kagen er dejligt sød, med en skøn duft og smag af mandel. Man vil sagtens kunne serverer den som en julekage. Hov… skal lige huske at sige “den er ikke for børn”.
Amarettokage
| 175 Gr. | Blødt smør |
| 100 Gr. | Sukker |
| 125 Gr. | Brun farin |
| 4 Stk. | Æg |
| 325 Gr. | Hvedemel |
| ½ Tsk. | Bagepulver |
| 1/4 tsk. | Salt |
| 2 Tsk. | Vanilliesukker |
| 2 Dl. | Cremefraiche |
| 2 Spsk | Amaretto |
Top
| 2 spsk. | Ahornsirup |
| 2 Spsk. | Amaretto |
Frosting
| 75 Gr. | Blødt smør |
| 300 Gr. | flormelis |
| 2 Spsk. | Amaretto |
Sådan gør du
Amarettokage
Pisk blødt smør, sukker og brun farin godt sammen til det er luftigt og cremet. Tilsæt æggene et af gangen, og pisk meget efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver, salt og vanilliesukker sammen. Vend 2/3 af melblandingen i æggeblandingen. Vend herefter cremefraiche og Amaretto i dejen, og tilsidst resten af melblandingen. Hæld dejen i en, smurt eller beklædt med bagepapir, lille form ca. 20 x 30 Cm. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175o C i 45 – 50 minutter på midterste ovnrille.
Top
Rør Ahornsirup og Amaretto sammen. og pensl over kagen når den er let afkølet.
Frosting
Pisk Blødt smør, flormelis og Amaretto godt sammen til en fast og ensartet. Fordel over kagen når den er helt kold.
Tips og tricks
Amaretto er en italiensk mandel likør på 21% vol.
Jeg var heldig at finde Amaretto i Metro, men jeg har hørt den også fåes i Føtex og Lidl.
loading...
loading...
Denne lækre opskrift på dessertkage med marcipan har jeg fået af Dorthe. Hun eren af sidens rare brugere, og hun skriver, at hun ofte servere den med frisk frugtpure`og vanillieis, når hun har middagsgæster. Og jeg må sige, at det forstår jeg godt,. Den dessertkage er en super lækker kage, der er nem at lave. Tak Dorthe, for en lækker opskrift.
Dessertkage med marcipan
| 150 Gr. | Sukker |
| 3 Stk. | Æg |
| 75 Gr. | Blødt smør |
| 350 Gr. | Marcipan |
| 75 Gr. | Hakket hasselnødder |
| 100 Gr. | Hakket Chokolade |
| 1 Tsk. | Bagepulver |
Sådan gør du
Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Riv marcipanen på den grove side at rivejernet og skær smørret i mindre stykker og bland i æggesnapsen. Hak nødderne fint og hak chokoladen groft. Vend nødder, chokolade og bagepulver i marcipan/æggemassen, til en ensartet dej.
Hæld dejen i en smurt springform, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 1800 C i 45 minutter på nederste ovnrille. Læg et stykke bagepapir over kagen det sidste kvarter, så den ikke bliver for mørk på toppen.
Tips og tricks
Marcipan er nemmest at rive hvis det har stået i køleskabet, og ikke er for blødt.
Lad kagen køle helt af, inden du tager den ud af formen, og løsn den forsigtigt med en skarp kniv langs siden, den vil gerne hænge lidt fast i formen.
Jeg serverer kagen med blød softice og hindbærpure`. “Mums” ![]()
Hak nødderne efter din smag. Vil du gerne have, så du kan bide dem i kagen, så hakker du dem groft.
loading...